Sådan plejer du din brystprotese
Hvor ofte skal jeg vaske min protese?
Vi anbefaler at du vasker din klæbeprotese hver aften efter brug. Det er den bedste måde at holde klæbeevnen ved lige. En lommeprotese anbefaler vi at du vasker 2-3 x om ugen eller efter behov. Om sommeren vil du skulle vaske den oftere da vi sveder mere i denne sæson.
Hvornår må jeg få ny protese?
Du er berettiget én brystprotese om året. Nogle kommuner giver tilskud til én brystprotese + én skifte første gang du skal have brystprotese, men én om året derefter. Giver din kommune ikke købende bevillinger skal du søge hvert år.
Hvor længe holder en brystprotese?
En brystprotese holder som udgangspunkt ét år. En brystprotese bliver flad og porøs med tiden og vi anbefaler derfor ikke at du går med den længere end et år, men får skiftet den ud. I nogle tilfælde holder de længere, men du kan risikere at der går hul på dem hvilket ikke er en sjov situation at stå i.
Hvordan får jeg en bevilling til en brystprotese?
Inde på borger.dk går du ind under kropsbårne hjælpemidler og udfylder skemaerne for at søge om en brystprotese.
Jeg er asymmetrisk men ikke brystopereret...
Det er let at få din barm i symmetrisk balance! Delproteser/shapers fylder ud, hvor du har brug for det og giver en flot ensartet silhuet.
Shapers vil bringe din barm i symmetrisk balance, uanset om du har fået en brystbevarende operation, skal udligne din figur efter rekonstruktion eller dine bryster er uens udviklet.
Jeg skal brystopereres, hvad skal jeg huske inden min operation?
Inden din brystoperation anbefaler vi at du investerer i en støttende og komfortabel bh med frontlukning. Efter operation er man øm og sårbar og derfor er det godt at få en god bh der støtter godt som er med til at lindre smerterne. Ring og hør nærmere eller book en tid hos os online.