Hvem bør bruge kompressionsstrømper

På denne side kan du læse mere om kompressionsstrømper, og hvornår der bør anvendes kompressionsstrømper: 
 

Forskellen på kompressionsstrømper og støttestrømper:

Kompressionsstrømper er for ”syge” ben, mens støttestrømper er for ”raske” ben. Kompressionsstrømper er behandling, når et alvorligt problem er til stede, og det handler denne tekst om. Støttestrømper anvendes mod mindre gener og forebyggende mod mere alvorlige gener. Rejsestrømper finder du her.
 

Hvad hjælper strømperne på:

Skader på underbenets blodkar, der fører blodet tilbage til hjertet (vener), kan give varige gener i form af smerter i benet, hævede ben, tyngdefornemmelse og lægkramper som forværres i stående stilling og ved gang. I værste tilfælde udvikles bensår, der er svære at behandle og som kommer igen og igen.
 

Hvad er problemet:

Problemet er, at venernes klapper er ødelagte, og blodet derfor stases op i benenes vener. Dette ødelægger blodets transport rundt i benene. Årsagerne kan f.eks. være blodprop i benenes vener eller tidens ælde og slid på venerne.
 

Hvad gør strømperne:

Behandlingen er kompressionsstrømper, som lægger et pres på venerne. Derved hjælper strømperne med til at blodet ”tvinges” fra de overfyldte vener i benet op mod hjertet. Trykket i venerne aftager derfor, hvorved generne i benene lindres og yderligere skader i benet forebygges.

Det er vigtigt, at kompressionsstrømperne presser mest ved anklerne og strømpens tryk aftager op mod knæet. Derved ledes blodet bedst opad og væk fra de overfyldte vener i benet.
 

Hvilken kompressionsstrømpe skal anvendes:

Strømpens pres på benet måles i millimeter kviksølv (mmHg). Der findes strømper med forskellige tryk. Afhængigt af tryk kaldes strømperne klasse I, II, III eller IV. Strømper med et ankeltryk på 30-40 mmHg hindrer varige benskader og blodpropper hos halvdelen af brugerne efter f.eks. blodprop i benet. Kompressionsstrømper med lavere tryk (26-36 mmHg) har ingen effekt.

Man skal kun bruge en strømpe, der går til knæet. Kun i specielle tilfælde er der behov for en strømpe der strækker sig op på låret.
 

Hvem må IKKE anvende kompressionsstrømper:

Personer, hvor der ikke kommer tilstrækkeligt blod ud til benet/foden f.eks. grundet åreforkalkning, må ikke anvende kompressionsstrømper. Strømpens tryk vil presse på de blodkar, der fører blod til benet (arterierne), og nedsætte blodforsyningen til foden. Derved får vævet ikke tilstrækkeligt med ilt, og der kan opstå alvorlige skader i fod og ben. Lægen kan vurdere om dette er tilfældet. Derfor skal der altid en læge med til at vurdere, om man skal behandles med kompressionsstrømper.

Hudirritation, udslet eller sår bør vurderes af lægen, da de kan være udtryk for utilstrækkelig anvendelse af kompressionsstrømper men også, at strømperne ikke må anvendes.
 

Hvem bør anvende kompressionsstrømper:

1): Alle der har haft en blodprop i benets dybevener bør anvende en knælang kompressionsstrømpe med ankeltryk på 30-40 mmHg i mindst to år.
2): Alle der har symptomer på at venernes klapper er ødelagt
3): Alle ovenstående hvor en læge har vurderet at det ikke skyldes manglende blodtilførsel til benet

Korrekt kompressionsstrømpe kræver måltagning. Der skal måles, hvor stor omkredsen er af benet. Ankelmålet er det vigtigste. Er der kun hævelse af det ene ben tages målet oftest på det raske ben. Baseret på målet og benets tilstand vælges rette strømpe. 

Overlæge dr med
Gregers G Hermann

 

Måltagning og udlevering af kompressionsstrømper kan foretages i Svaneklinik. Book en tid hos Svaneklinik online på dette link: Online booking

Du kan også ringe eller skrive på tlf: 45870110 / Email: kontakt@svaneklinik.dk. Du er altid velkommen til at ringe hvis du har spørgsmål.

 Litteratur:

1): Anvendelse af kompressionsstrømper. Kallestrup L, Søgaard T,Schjødt I & Lerkevang Grove E. Ugeskr Laeger 2013. 21 Oct [Epub ahead of print]

2): Determinants of health-related quality of life during the 2 years following deep vein thrombosis. Kahn S.R., Shabaklo H, Lamping D.L.,Holcroft C.A.,Shrier I.,Miron M.J., Roussin A., Desmarais S., Joyal F., Kassis J., Solymoss S., Desjardins L., Johri M. and Ginsberg J.S. J Thromb Haemost 2008;6:1105–12.

3): Determinants and Time Course of the Post Thrombotic Syndrome after Acute Deep Venous Thrombosis. Kahn SR., Shrier I., Julian J.A.,Math M., Ducruet T., Arsenault L., Miron M.J.,Roussin A., Desmarais S., Joyal F., Kassis J., Solymoss S., Desjardins L., Lamping D.L. Johri M and Ginsberg J.S. Ann Intern Med. 2008;149:698-707.