Vi sender samme dag v. bestilling inden kl. 11.00

Fri fragt ved ordrer over 800 kr.

Sikker betaling

14 dages fuld returret

Alopecia

Hvad er alopecia?

Alopecia er et fælles navn for forskellige former for hårtab. For mange kommer det som en uventet forandring i livet, uanset om hårtabet opstår gradvist eller pludseligt. Og selvom alopecia kan påvirke både udseende og selvopfattelse, er det vigtigt at huske, at du ikke står alene – og at der findes muligheder for støtte, behandling og lindring.

Alopecia handler grundlæggende om, at hårsækkene går i hvile eller bliver påvirket, så håret falder af.

Det kan ske af mange årsager: immunforsvaret, hormoner, medicinsk behandling, arvelighed eller midlertidige belastninger i kroppen.

Hver type alopecia har sine egne kendetegn, og forståelsen af dem kan være et første skridt mod at finde den rette vej videre.

De mest almindelige typer alopecia

Alopecia Areata – pletvist hårtab

Alopecia Areata viser sig som runde eller ovale områder uden hår. Det skyldes, at immunforsvaret midlertidigt ”forveksler” hårsækkene med noget fremmed og angriber dem.
Hårtab kan opstå meget hurtigt, og forløbet varierer fra person til person:
– For nogle vokser håret ud igen efter en periode.
– For andre kan perioder med hårtab komme og gå.

Det er en tilstand, der ofte kræver tålmodighed og nænsom omsorg – både fysisk og mentalt.

Alopecia Totalis – fuldstændigt hårtab på hovedet

Alopecia Totalis er en mere omfattende variant af alopecia, hvor håret på hele hovedet tabes. Denne form kan komme gradvist eller relativt hurtigt. Mange beskriver det som en stor omvæltning, og støtte i processen kan være vigtigt – både praktisk og følelsesmæssigt.

Alopecia Universalis – fuldstændigt hårtab på hele kroppen

Alopecia Universalis er den mest sjældne form og indebærer, at både hovedhår, øjenbryn, øjenvipper og kropsbehåring forsvinder.
Selvom tilstanden kan føles sårbar, er det vigtigt at vide, at funktionen af kroppen ikke påvirkes – det handler udelukkende om hårsækkene. Mange søger støtte i specialiseret vejledning, parykker eller hovedbeklædning, som kan hjælpe med at skabe tryghed i hverdagen.

Androgen Alopeci – arveligt betinget hårtab

Androgen alopeci kaldes også arveligt hårtab og er den mest udbredte form.

Hos kvinder viser det sig typisk som:
– udtynding af håret på toppen af hovedet
– et mere gennemsigtigt hår
– langsom forandring over måneder eller år

Selvom det er en naturlig tilstand for mange, kan det stadig være følelsesmæssigt belastende. Der findes dog flere behandlingsmuligheder, som kan stabilisere eller mindske hårtabet.

Hvordan kan Alopecia behandles?

På nuværende tidspunkt findes der desværre ikke nogen kur mod Alopecia. 
Der er dog nogle behandlingsmuligheder, der kan hjælpe. Det er meget individuelt, for om behandlingerne har effekt netop for dig. Derfor er det vigtigt du snakker med din egen læge om hvilke muligheder der for dig. 

Hårløsninger til pletskaldethed:

Der findes ikke en enkelt løsning, der virker for alle med pletskaldethed, men der er flere muligheder, som kan hjælpe med at fremme hårvæksten eller skjule hårtabet.

Hvis dine skaldede pletter ikke flytter sig, men bliver på samme sted, kan du få en speciallavet hårløsning. Her klippes små hårdele ud, som passer præcist til formen på dine skaldede pletter. Hårdelene sættes fast med tape.

Hvis dine skaldede pletter derimod hele tiden ændrer sig eller flytter sig, kan en såkaldt hair topper/top/toupe være en god løsning. Det er en hårdel, som clipses fast ovenpå dit eget hår og dækker de bare områder.

Hvis hårtabet er mere omfattende, tilbyder vi også et stort udvalg af forskellige parykker. Alle vores hårløsninger er lavet, så de ser helt naturlige ud og smelter godt sammen med dit eget hår.