Vi sender samme dag v. bestilling inden kl. 11.00

Fri fragt ved ordrer over 800 kr.

Sikker betaling

14 dages fuld returret

Bevilling og frit leverandørvalg

Du kan sagtens få din brystprotese hos os, selvom vi ikke står nævnt på din bevilling

På din bevilling står der altid et navn på en leverandør. Det er den leverandør som kommunen har en aftale med, hvor kommunen er sikker på, at deres tilskud dækker hele beløbet.

Det betyder ikke, at du skal vælge den leverandør.

Du har frit leverandørvalg og bestemmer selv, hvem der udleverer din brystprotese.

Oftest matcher vi priserne – så du ikke får egenbetaling, hvis du vælger at få din brystprotese hos os. Der kan dog være enkelte tilfælde, hvor vi ikke kan matche priserne og der vil forekomme en egenbetaling.

For at kunne tilbyde dig den bedst mulige rådgivning og faglige ekspertise, kræver vores ydelser som udgangspunkt en gyldig bevilling fra kommunen.

Hvis du ikke har en bevilling fra kommunen, opkræves der en egenbetaling på 500 kr. pr. rådgivningssession og tilpasning.

Det er derfor vigtigt, at du sørger for at få bevillingen på plads inden din aftale hos os. Har du spørgsmål til, hvordan du søger en bevilling, eller har brug for hjælp i processen, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.

Tak for din forståelse.

 

Sådan ansøger du om bevilling til brystprotese:

1. Ring til hjælpemiddelafdelingen på rådhuset i din kommune. Bed om at få tilsendt et ansøgningsskema.

2. Udfyld skemaet og send det tilbage til hjælpemiddelafdelingen i din kommune. (I nogle kommuner kan du udfylde og sende blanketten online) Derefter modtager du en bevilling fra kommunen.

3. Bevillingen sender du enten via E-boks eller tager med i printet version til os, så tager vi os af resten.

4. Book en tid hos Svaneklinik online på dette link: Online booking