Trænger du til en ny brystprotese?

Du er berettiget til en ny brystprotese hvert år.

Du kan få din protese tilpasset og udleveret hos Svaneklinik.

At få en bevilling sker desværre ikke automatisk.

I nogle kommuner skal du ansøge hvert år, og andre steder kan du få en løbende bevilling på typisk 3 år eller mere.

Du skal selv ansøge din kommune om en bevilling, når du skal have en ny brystprotese.

Kommunen sender herefter din bevilling til din E-boks eller med posten.

Vi skal bruge din bevilling for at udlevere din brystprotese

Har du fået den på e-boks, skal du åbne den og klikke på “videresend”. Den skal sendes til: kontakt@svaneklinik.dk.

Hvis du har fået den med posten, skal du blot tage den med til os.

Husk at booke en tid

Så har vi god tid til at hjælpe dig bedst muligt – hvis din krop eller dine behov har ændret sig, kan det være, du skal have en anden type eller størrelse brystprotese. 

Hvis du ved, hvad du skal have, behøver du ikke at booke en tid – men ring gerne inden du kommer, så er vi sikre på, at vi har det på lager, som du skal bruge. Tlf: 45870110.

Hvis du har fået foretaget en brystbevarende operation, og har behov for en delprotese, så gælder de samme regler.

Der kan være tilfælde, hvor du har behov for mere end en brystprotese om året. Hvis du har haft et større vægttab eller vægtøgning, og din brystprotese ikke længere passer, så kan du ansøge din kommune om yderligere en brystprotese.

Book en tid hos Svaneklinik online på dette link: Online booking