Parykker til kræftramte
Vi anbefaler at du bestiller en tid allerede inden du starter behandling.
Vi er ikke en salon, men en klinik hvor du får dit eget private rum sammen med en frisør.
Du får en rådgivende konsultation hvor vi taler dine behov igennem – og du får mulighed for både at prøve, se og mærke de forskellige typer parykker, før du beslutter dig for noget.
Husk din rekvisition
Din rekvisition er dit tilskud fra regionen som bruges ved køb af paryk eller hovedbeklædning, derfor skal rekvisitionen altid udleveres til os ved første konsultation.
Hvis du ved en fejl har glemt at medbringe din rekvisition til konsultationen, opkræver vi et depositum på 500 kr.
Beløbet refunderes naturligvis i forbindelse med køb af paryk eller hovedbeklædning hos os.
Her kan du læse hvordan et typisk parykforløb ser ud:
1. besøg – parykvurdering
Første konsultation vil du sammen med en af vores dygtige frisører/parykvejledere, få en snak om dine ønsker til en paryk samt hvad der er af muligheder indenfor syntetiske hår, HI fibre og ægtehår.
Frisøren vil tage dine mål og typisk vise forskellige parykmodeller, ud fra det eksisterende lager.
Frisøren vil introducere dig til hvad der er af muligheder indenfor syntetisk hår og ægtehår og sammen finder I frem til den model du ønsker samt kigger på hvad der er af muligheder indenfor farver og frisure. Overstiger du tilskuddet fra hospitalet eller kommunen vil der komme en egenbetaling.
Der findes utroligt mange typer, størrelser, farver og frisurer i parykker og vi finder den, der passer bedst til dig. Frisøren bestiller flere parykker hjem specifikt til dig, som du kan prøve.
Vi ringer til dig, når parykkerne er kommet hjem, og aftaler hvornår du kan komme og prøve dem.
Du er meget velkommen til at tage en pårørende med til konsultationen. Vi anbefaler dog, at der højst deltager 1–2 personer, da vores lokaler har begrænset plads, og vores erfaring er, at for mange deltagere med forskellige input kan virke distraherende og overvældende.
2. besøg – afprøvning, klip og udlevering
Ved næste konsultation prøver vi parykkerne vi har fået hjem til dig.
Vi tilbyder at klippe dit hår og tilpasser parykken, så den er tilpasset præcis til dig og dine ønsker.
Vi vil gennemgå hvordan du selv tager din paryk af og på og hvordan du behandler og plejer den. (Man skal f.eks. bruge speciel shampoo, balsam og olie til parykken).
Vi holder dig i hånden hele vejen igennem.
Indenfor de første 30 dage kan du gratis få tilrettet din paryk.
Bestil tid online her eller ring på 45870110.

