Hvor ofte skal jeg vaske min paryk?

Hvis du bruger din paryk hver dag, er det ikke ualmindeligt, at den skal vaskes ca. hver 4-5 dag.

Du kan især se det på indersiden af parykken, som har direkte kontakt med din hovedbund.

Har du svedt meget, kan du have brug for at vaske den en ekstra gang.

Parykken bliver ikke mere slidt, af at blive vasket meget – tværtimod.

Der er plejestoffer i både shampoo og balsam, som holder den pæn.

Læs hvordan du vasker parykken her.

Hvordan opbevarer jeg min paryk?

Hvis du bruger den hver dag, kan du sætte den på et parykstativ.

Hvis du ikke bruger den i flere dage, er det bedst at lægge den i en æske.

Ellers risikerer du, den vil stå og samle støv – og det kan udtørre fibrene.

Hvis du ikke allerede har et parykstativ, kan du købe det her:

Falder parykken af i blæsevejr?

Det sker meget sjældent. Parykker sidder generelt ret godt fast.

Hvis du ellers har sat din paryk rigtigt på, og har en almindelig hovedform, bliver den siddende.

Har du et fladt baghoved, anbefaler vi, at du bruger paryktape.

Undtagelsen er dog hvis du har meget af dit eget hår under parykken. Så sidder den ikke lige så godt fast.

Vi tilbyder at klippe første gang – læs mere her

Kan jeg farve min paryk?

Hvis din paryk er lavet med fiberhår, kan den ikke farves.

Har du en paryk af ægte hår, kan den godt farves. Men tal altid med din frisør hos Svaneklinik, før du gør noget drastisk.

Vi farver ikke parykker hos os og vi anbefaler det ikke, da det ikke kan gøres om.

I dit parykforløb hos os, arbejder vi på at finde den farve, der er den rigtige for dig, så du har det rigtige valg af paryk fra starten af.

Læs mere om vores parykforløb her.

Mister parykken farve når jeg sidder i solen?

Hvis din paryk er lavet med fiberhår, vil de mørke og røde fibre falme en lille smule med tiden.

Det vil de gøre uanset om du er i solen eller ej. De lyse fibre ændrer stort set ikke farve.

Hvis din paryk er lavet af ægte hår, vil den falme og lysnes på samme måde som almindeligt hår.

Kan jeg bade/svømme med min paryk på?

Det kan du godt. Men vi anbefaler, at du undgår at der kommer for meget klor/salt i den.

Hvis du bare skal på en badeferie er det intet problem. Men svømmer du hver dag, eller flere gange om ugen, anbefaler vi, at du bruger en badehætte i stedet.

Du kan finde badehætter her.

Kan jeg have min paryk på i en MR-scanner?

Nej. Der sidder et lille stykke metal i parykken, lige ved ørene.

Vi anbefaler, at du har en hue eller tørklæde på i stedet for.

Dette stykke metal, er dog ikke så kraftigt, at du “bibber” når du går igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen.

Kan min paryk tåle varme?

Nej – din fiberparyk tåler ikke for meget varme.

Du skal derfor ikke bruge din føntørrer, glattejern osv på den, og det er også en god idé at tage den af, hvis du er i nærheden af kilder med høj varme, f.eks. din ovn.

Er du i tvivl om noget, så ring og tal med en af vores frisører.

Hvad er forskellen på parykker af ægte hår og parykker af fiberhår?

Mange spørger efter ægte hår, fordi de tror, det vil se mere naturligt ud. Men parykker af fiberhår er i dag meget mere naturtro, end man forestiller sig og meget nemmere at vedligeholde.

Som hovedregel kan vi sige, at en paryk af ægte hår, kræver mindst lige så meget arbejde, som dit eget hår ville gøre – måske endda mere.

Der er en hel del mere vedligeholdelse der skal gøres med ægtehårsparykker, end der er med fiberhårsparykker.

En paryk af fiberhår, falder tilbage i den valgte frisure af sig selv, når den bliver vasket – så fiberparykker er super nemme ift. frisure.

En anden forskel er naturligvis prisen – ægtehårsparykker er meget dyrere end fiberhårsparykker.

Tager parykken skade af regn?

Nej, det gør den ikke. Men den er ikke så behagelig at have på, når den er våd.

Den klasker ikke sammen, på samme måde som vores almindelige hår.

Hvilke parykker findes der?

Der findes et KÆMPE udvalg af parykker i alverdens længder, farver og frisurer. Derudover klipper vi også parykken til, så du får en frisure der passer til dig.

Vi har en del på lager – men fordi udvalget er så kæmpestort, bestiller vi typisk et udvalg hjem der er specielt udvalgt præcis til dig, så vi sammen kan finde en paryk der enten ligner dit eget hår, eller opfylder andre behov du måtte have.

Det er derfor ikke en vare på en hylde, som du kan gå ind og pege på. Det er et forløb, designet til at finde præcis den rigtige paryk til hver individuelle person.

Hvor langt tid holder en paryk?

For både fiberhårsparykker og ægtehårsparykker gælder det, at de holder længere hvis man søger for at pleje den godt.

Som hovedregel kan man sige at fiberhårsparykker holder ca. 6.7 måneder, og parykker af ægtehår holder 4-5 måneder.

Det svinger fra person til person alt efter brug, men hvis du bruger din paryk hver dag, skal den typisk vaskes 1-2 gange om ugen.

Hvis du ikke går med den hver dag, kan du nøjes med at vaske den ca. hver 4 gang du har haft den på.

Den bliver ikke slidt af vask – igen, jo bedre du plejer den, jo bedre holder den.

Kan man få tilskud til paryk?

Ja, hvis du skal have paryk af medicinske årsager.

Er du i kemobehandling eller ramt af Alopecia, kan du få tilskud til paryk. Mange steder får du automatisk en rekvisition til paryk, når du skal i kemobehandling.

Du kan også søge om tilskuld til paryk eller hårdele, hvis du er blevet opereret i hovedbunden.

Du kan selv vælge hvilken leverandør du får din paryk hos. Det betyder at du godt kan komme hos os, selvom vi ikke står på din rekvisition.

Du får et bestemt beløb som du kan vælge at købe paryk eller hovedbeklædning for. Derudover kan du vælge selv at betale mere for et bedre eller bedre egnet produkt, hvis det er nødvendigt.

Har i løsninger til mænd?

Ja! En toupé, ligesom en paryk eller top, kræver vejledning og tilpasning af en professionel, så derfor skal du bestille tid hos en af vores parykmagere. Ring til os for yderligere information eller bestil en tid online. Udover toupé løsninger så sælger vi også supplementer der aktivt hjælper med at få hårsækkene i gang samt huer til sarte hovedbunde.

Hvornår får jeg min paryk?

Hos Svaneklinik gør vi meget ud af at finde den helt rette paryk, top eller toupé til dig. Det tager oftest to konsultationer. Den første konsultation er praktisk hvor vi tager en snak om dine ønsker til paryk samt hvad der er af muligheder indenfor ægtehår, syntetiske hår, farver og frisure. Derudover tager frisøren mål af dig så vi kan finde et produkt der passer perfekt til dig. Frisøren bestiller nogle parykker hjem til dig som oftest kommer hjem ugen efter hvor du ud fra udvalget vælger en paryk som vil blive tilpasset dig med klipning. Herefter vil du få vejledning i hvordan du passer og plejer din paryk.

Ser parykkanten ægte ud?

Parykkanten afhænger af parykkens bund. Den mest naturlige af Lace Front. Det er en hårlinje som giver parykken en ‘usynlig’ kant. Dette giver dig mulighed for at have panden fri uden, at man kan se kanten. De giver et blødere og mere naturligt udtryk, hvor det ser ud som om, at håret gror direkte ud fra hårbunden.

eg er begyndt at blive tynd i toppen - hvad gør jeg?

Ring til os og bestil en tid. Vi ser på hårtabet og de forskelligere hårløsninger sammen. Hvis man er begyndt at blive tynd i toppen, så vil en top være ideelt. En TOP er som navnet en top, som sidder fast med små clips i toppen af dit eget hår. Når den sidder fast, børstes den sammen med dit eget hår og inden kan se, at du har en top på. Oftest vil vi anbefale en top lavet af ægtehår da den blender bedst ind med dit eget hår.